This website uses cookies. By continuing to browse the site you are agreeing to our use of cookies.

Continue
  • Dansk
  • Suomi
  • Русский

Bæredygtige truck fra Cat® Lift Trucks giver økonomiske fordele

Wednesday 26.3.2014

Når en virksomhed står overfor at skulle investere i nye truck, er beslutningen om, hvilken type drivmiddel trucken skal benytte, én af de første, der skal træffes. Oftest står valget mellem diesel-, gas- eller batteridrevne truck. I dag påvirkes dette valg også i større og større grad af, hvad der er den mest miljøvenlige løsning.

”Mange antager automatisk at elektriske truck er mere miljøvenlige end motordrevne truck. Dette er dog ikke altid tilfældet, men hvis en virksomhed er i stand til at få elektricitet fra rene, bæredygtige kilder, som fra f.eks. sol- eller vindenergi, vil en elektrisk truck være utrolig miljøvenlig”, udtaler Jeannette Woodman, Marketing Manager for Rocla Danmark A/S og fortsætter:

”Miljøvenlighed skal dog holdes op imod truckens anvendelse – det giver dårlig mening at investere i en særlig grøn truck, hvis den ikke kan klare opgaven. Derfor kan det grønneste valg i nogle tilfælde f.eks. være en stor dieseltruck. Når vi er i dialog med kunderne, er det vores vigtigste opgave at rådgive dem, så de investerer i den helt rigtige truck.”

Der er dog ingen tvivl om, at elektriske truck har en række miljøvenlige fordele. F.eks. kræver de mindre vedligeholdelse og udskiftning af udtjente dele end motortruck. Derudover er der større mulighed for at indstille ydelsesparametrene, så truckførerne bliver ”tvunget” til at køre økonomisk og sikkert. Til indendørs brug, hvor CO2 udledning fra forbrændingsmotorer ikke er tilladt, er batteridrevne truck den eneste mulighed.

”Når kunden har valgt den type drivmiddel, som er mest optimal set ud fra deres behov, gennemgår vi modellernes forskellige features, så kunden har de rette informationer at basere deres beslutning på”, fortæller Jeannette Woodman og uddyber:

”Cat Lift Trucks går meget op i at deres produkter er bæredygtige og driftseffektive – uanset energikilden. F.eks. tilbydes vores nyeste gastruck med 3-vejs katalysator, hvilket reducerer både brændstofforbruget og CO2 udledningen. Samtidig bliver teknologien brugt i Cat eltruck mere og mere sofistikeret og dermed øges udnyttelsesgraden af energien fra batteriet konstant.”

Tag alle omkostninger i betragtning

Udgifter til truckens drivmiddel er ikke den eneste vedvarende omkostning forbundet med driften af en gaffeltruck. En anden omkostning er udgifterne til vedligeholdelse og reparationer. Derfor giver det økonomisk – og miljømæssig – mening at betale en smule mere for en truck, hvis komponenter er holdbare, i stedet for at investere i en billig model, som kræver regelmæssig udskiftning af dele, mere servicetid og har længere driftsstop på grund af reparationer.

Jeannette Woodman forklarer: ” Vi understreger altid overfor kunderne, hvor vigtigt det er at se på de totale omkostninger i truckens levetid og ikke kun på købsprisen. Cat Lift Trucks benytter i stor grad slidstærke teknologier, når de udvikler nye truck. F.eks. er den seneste serie af eltruck – Cat EP13-20(C)PN(T) – udstyret med lukkede oliebremser, som er praktisktaget vedligeholdelsesfrie, og LED lygter med lavt energiforbrug. Derfor har disse modeller også lange serviceintervaller, og udnytter batteriets ydeevne bedre. Det er værd at tage med i købsovervejelserne.”

Valget af den rigtige truck kan resultere i løbende besparelser, og truckens bæredygtighed i form af f.eks. slidstærke dele og avanceret teknologi, der sikrer miljøvenlige og driftseffektive truck er et vigtigt element.

Jeannette Woodman afslutter: ”En holdbar og alsidig truck belønner ikke kun med pålidelig drift hver dag – over en lang levetid – men belønningen kommer også når det er tid til at sælge den igen i kraft af en højere brugtpris.”

Share this page: